Så starter vores nye hvalpehold op.  

Opstart på hvalpehold d 24/4  kl 19-2030

Husk at medbringe vaccinationspapirer samt forsikringspapirer på hunden til infomødet. 

Tilmelding til hvalpehold her  

Forløbet vil bestå af i alt 10 torsdage og 1 lørdag. 

For at gå på holdet, skal hvalpen være minimum 8 uger og må højst være 6 måneder gammel ved holdets start.

På hvalpeholdet vil du og din hvalp lære de basale færdigheder, som sit, dæk, indkald samt at få redskaber til at opbygge et godt forhold med din hvalp. Det meste indlæres via leg med hvalpen så hvalpen synes det er sjovt at lære og være sammen med dens hundeføre. Vi arbejder meget med at skabe et godt og solidt bånd mellem hund og hundeføre for at højne hundens lyst til at arbejde sammen med sin hundeføre. Dette er grundstenen i at træne hund. 

Har du spørgsmål omkring hvalpeholdet så kan du kontakte Trænerudvlaget

Vi glæder  os til at se din lille nye hvalp + dig  

 

Hvalpehold

Hvalpehold er for hunde og hundeførere, hvor hvalpen er min. 8 uger og maks. 6 måneder. Holdet er for dig, som ønsker den grundlæggende viden om træning af din hund.

Træningen på hvalpeholdet er tilrettelagt, så der tages hensyn til hvalpens alder. Vi tager afsæt i den nyeste viden og moderne indlæringsprincipper, og arbejder med kontakt, motivation, tillid og samarbejde mellem hund og fører.

Med andre ord, har vi fokus på forholdet mellem hund og fører, da det har stor indflydelse på al anden træning og andre aktiviteter, vi senere kan få lyst til at lave sammen med vores hund. 

Slut målet er konkrete færdigheder som; at være i ro, et solidt indkald og gå pænt i snoren med mere. 

Øvelserne er opbygget som små lege og rutiner, som du med lethed kan flette ind i din daglig dag. De danner tilsammen grundlaget for opmærksomhed på dig, og samtidig styrker det båndet mellem dig og hvalpen samtidig med at vi får skabt et fælles ”sprog”.  

Vi kommer også til at tale om ting som, ”husregler”, hvalpens behov og udvikling, socialisering og meget andet.

Forløbet er meget koncentreret, og for at få det bedste ud af kurset er det vigtigt, at du er aktiv både på træningspladsen og hjemme.

Holdet træner i 1 time, og derefter kaffe og hundesnak som afrunding på træningen (hvis stemning for det)




 

 

Nyheder

Sponsorer