Så starter vores nye hvalpehold op.
OBS! Første gang er info aften tirsdag d.21/1-25 - Og det er UDEN hund
(Tilmelding til hold kommer op her så snart vi har passeret 1/1-25)
Forløbet vil bestå af i alt 11 tirsdage og 1 lørdag.
Husk at medbringe vaccinationspapirer samt forsikringspapirer på hunden til infomødet.
For at gå på holdet, skal hvalpen være minimum 8 uger og må højst være 6 måneder gammel ved holdets start.
På hvalpeholdet vil du og din hvalp lære de basale færdigheder, som sit, dæk, indkald samt at få redskaber til at opbygge et godt forhold med din hvalp. Vi indlære det meste via leg med hvalpen så hvalpen synes det er sjovt at lære og være sammen med dens hundeføre.
Har du spørgsmål omkring hvalpeholdet så kan du kontakte trænerudvalget på traenerudvalg@dchhadsund.dk.
Trænere: Christina Jensen & Marianne Henriksen
Vi glæder os til at se din lille nye hvalp + dig
Hvalpehold
Hvalpehold er for hunde og hundeførere, hvor hvalpen er min. 8 uger og maks. 6 måneder. Holdet er for dig, som ønsker den grundlæggende viden om træning af din hund.
Træningen på hvalpeholdet er tilrettelagt, så der tages hensyn til hvalpens alder. Vi tager afsæt i den nyeste viden og moderne indlæringsprincipper, og arbejder med kontakt, motivation, tillid og samarbejde mellem hund og fører.
Med andre ord, har vi fokus på forholdet mellem hund og fører, da det har stor indflydelse på al anden træning og andre aktiviteter, vi senere kan få lyst til at lave sammen med vores hund.
Slut målet er konkrete færdigheder som; at være i ro, et solidt indkald og gå pænt i snoren med mere.
Øvelserne er opbygget som små lege og rutiner, som du med lethed kan flette ind i din daglig dag. De danner tilsammen grundlaget for opmærksomhed på dig, og samtidig styrker det båndet mellem dig og hvalpen samtidig med at vi får skabt et fælles ”sprog”.
Vi kommer også til at tale om ting som, ”husregler”, hvalpens behov og udvikling, socialisering og meget andet.
Forløbet er meget koncentreret, og for at få det bedste ud af kurset er det vigtigt, at du er aktiv både på træningspladsen og hjemme.
Holdet træner i 1 time, og derefter kaffe og hundesnak som afrunding på træningen.