DcH Hadsund har åbnet for tilmelding til hvalpeholdet, der starter i januar 2022.

For at gå på holdet, skal hvalpen være minimum 8 uger og må højest være 6 måneder gammel ved holdets start.

Det forventes, at hvalpeholdet starter onsdag den 12. januar, og at træningen derefter foregår hver onsdag. Der kan dog komme ændringer frem mod start.

Af praktiske årsager er det indtil videre kun muligt at tilmelde sig ventelisten på holdet. Hvis du får en af pladserne på ventelisten, er du samtidig sikret en plads på holdet. Du vil frem mod holdets start modtage en mail med nærmere oplysning om betaling mv.

På hvalpeholdet vil du og din hvalp lære de basale færdigheder, som sit, dæk og indkald samt få gode redskaber i forhold til opdragelse, adfærd mv.

Hvalpeholdet er også en god måde at træne miljø og socialisering af hunden, og hvor du som hundefører er blandt ligesindede. Hvalpeholde er det perfekte valg for alle med en ny hund, uanset om det er den første hund eller ej.

Har du spørgsmål omkring hvalpeholdet så kan du kontakte Christina på 28 59 01 96.

Tilmelding findes her.

 

Nyheder

Sponsorer