Instruktør
Anders zinck Wulff

Jeg startede med at træne hund i 2010 på et hvalpekursus i Dch Hadsund. I 2015 blev jeg uddannet instruktør, og har siden været træner på C-holdet. Jeg træner lydighed i A-klassen med min Cocker spaniel .

Mobil: +4522971163

Anne Sofie Helene Raarup

Jeg har været i DcH regi siden 2010 og blev uddannet træner i 2012. Før det trænede jeg redningshunde i Beredskabet. Jeg er endvidere uddannet adfærdskonsulent.

Jeg har selv to skønne border collier.

Som træner er jeg meget bevidst om hunden, da det er den, der har brug for, at jeg kan lærer deres fører, hvordan de skal forstå den.

Mine hundeførere siger om mig, at jeg er:

Konsekvent i træningen

Har et skarpt øje for hundens adfærd

Har mange gode ideer

Har en fjollet og alternativ tilgang til træningen.

 

Jeg har deltaget på en del kurser, bl.a. Kommunikation med Dyr, Animals Emotions og Ny indsigt i hundes og ulves adfærd.

 

Britta Christensen

Min nuværende hund Emma, er min første og det er med hende at interessen for hundetræning som sport og motionsform er opstået. Hun er en Broholmerblanding på 6 år, og jeg har trænet hund lige så længe. Jeg blev ret hurtigt interesseret i spor, som vi har trænet fra hun var unghund. Emma har i dag en bestået IFH-1 sporprøve og er nået til B-klassen i DcH-programmet. Arbejdet med Emma har tvunget mig til at interessere mig for rigtig mange aspekter af hundetræningen og især forholdet og samarbejdet mellem hund og fører har min interesse. I efteråret 2019 har jeg afsluttet DcHs instruktørudannelse med overbygningen lydighed i DcH-programmet. Derudover er jeg uddannet sporlægger og har en del kurser især om sporarbejde. Du kan bl.a. finde mig som instruktør på F-holdet og som sporlægger til konkurrencer.

Dorthe Gramkow


Jeg har trænet med mine egne hunde i DcH siden 2015 og fandt hurtigt ud af at jeg gerne ville være træner, så i 2017 startede jeg som ”føl” på hvalpeholdet og senere hen på B og A holdet. I 2018 blev jeg uddannet lydighedsinstruktør og har siden været træner for Ny-C holdet.

Selv træner jeg og går til konkurrencer i C klassen med min Finske lapphund.

Telefon nummer: 20770104

Hans Metzker
Helene Kathrine Wigh

Jeg begyndte i DcH regi i 2015 og blev med det samme grebet af hundetræning og de forskellige aspekter deraf. Jeg har tidligere trænet hvalpehold og jeg har været på kursus i Nose Work.

 

Jeg har to staffordshire bull terrier, hvoraf min hanhund er konkurrence hund i B klassen. Min tæve går til agility og begge hunde er også aktive væddeløbshunde, begge med løbslicens og de har deltaget i flere officielle løb.

De bliver begge trænet i spor, eftersøgning og i Nose Work.

Med en race, der er så intelligent og til tider, ret stædig, bliver jeg udfordret i min træning af dem, til at tænke ud af boksen, finde på alternative træningsmetoder og være 100% på i deres træning. Det er udfordrende og gør lysten til at arbejde med dem og andre hunde endnu større.

 

Jeg har tidligere trænet hvalpehold og træner nu Familieholdet.

Lene Skat Nielsen

Jeg startede i Dch, helt tilbage i 1981 med min schæferhund.

Syntes det var rigtig spændende og deltog også i konkurrencer.

I 1983-84 blev jeg uddannet træner og begyndte med at træne

c-hunde, senere hvalpe. Har efterfølgende været på mange

forskellige kurser. Gik også i civilforsvaret, som det hed dengang,

med en hund der blev uddannet redningshund.

I 2003 begyndte jeg at træne agility med en lille hund, gravhund/jack russel,

da det var noget som passede til netop denne stædige hund.

Syntes det var rigtig sjovt, så måtte også

være træner i det.

Jeg har i dag en labrador og en lille pomeranian/pekingeser. Den

lille hund er godkendt besøgshund gennem Trygfonden.

Lone Musaeus

Jeg blev uddannet som træner i DcH regi for mange år siden og har mange års erfaring indenfor træning i DcH’s klasser.

 

Jeg har selv to flatcoated retrievere, hvoraf min tæve er A hund i DcH regi og min hanhund er B hund i DcH regi. Udover at træne i DcH, træner jeg også jagt med mine hunde, særligt min hanhund.

 

Kendetegnende for min træning, både min egen og træning af andre, i DcH og til jagt, er at det foregår med positiv forstærkning og stort fokus på samarbejdet hund og fører imellem.

 

Jeg er træner for B/A holdet. 

Marianne Bruun Nielsen
Jeg har trænet med min egen hund i DCH Hadsund siden 2018. Og fandt hurtigt ud af hvor utroligt spændende det er. Har fået lov at være føl på F- holdet og skal nu være føl på familie holdet, med henblik på at tage træner uddannelsen. Selv træner jeg med min labrador på ny c og har prøvet at være i konkurrence.
Sarah Bove Brandt Kanto

Min første - og nuværende - hund, Molly, er en Golden retriever fra August 2018. Molly og jeg startede i DCH i 2019 på hvalpeholdet, vi har siden gået på fortsætterholdet, nu går vi på ny-c og vi har været med i vores første lokalkonkurrence. Det var meningen at vi ‘kun’ skulle tage hvalpeholdet, for at få en rolig og god familiehund. Men det fanger mig rigtig meget at træne hende og giver mig en rigtig god forståelse for min hund, samtidig med at det styrker samarbejdet mellem os. Jeg har fået lov at være ‘føl’ på F-holdet i 2019, med henblik på at skulle tage instruktøruddannelsen.

 

Træner Kommer snart

Nyheder

Sponsorer