Info

F-hold er en forkortelse af Fortsætter-hold. Vi er bindeled fra hvalpeholdet og til resten af de mange hold klubben kan tilbyde. Du er her i kortere eller længere tid, afhængig af, hvilket hold du skal videre til bagefter.

 

Under overskrifterne klar kommunikation, leg og lydighed, forsøger vi hjælpe dig med at få det bedst mulige fundament for at skabe det liv du har drømt om med din hund.

 

Vi har to vigtige fokusområder på F-holdet:

 

- Forholdet og samarbejdet mellem hund og fører, her vi bygger bl.a. videre på det, du har lært på hvalpeholdet.

 

- Introducere dig til nogle af de mange muligheder, der er for at træne og arbejde med sin hund.

 

Det betyder, vi ind i mellem får gæstetrænere eller andre på besøg, og I kan blive tilbudt at komme med til forskellige arrangementer både i - og udenfor klubben.

 

Hele holdet træner 1½ time fordelt på ca. 1 time træning og ½ time med teori eller anden hundesnak. Da vi har løbende optag på holdet, i takt med at hvalpeholdene bliver færdige, er der stor forskel på niveauet fra den ene hundefører til den anden. Derfor starter du med et introduktionsforløb på 8 gange for at give dig og din hund den bedst mulige start på holdet. 

 

Hjemmearbejde forekommer. Vi anbefaler du tager en notesbog med, du kan have i lommen, til at skrive tips og øvelser ned.

 

Fra F-holdet kan du f.eks. komme videre til: Ny-C holdet, Familie holdet, Hygge holdet, Agility.

 

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

Nyheder

Sponsorer